kulturtur

kulturtur

Seværdige steder i Mellemeuropa

Hainburg

ØstrigOprettet af Lasse Kristensen ons, april 02, 2008 21:25:12

Et sidste indlæg fra påskeferien. På vores sidste dag i Slovakiet, hoppede vi på cyklerne og kørte vest ud af Bratislava. Grænsen til Østrig, det gamle jerntæppe, møder man nogle få kilometer efter en grim motervejsbro over Donau. Og uden videre problemer triller man ad Treppelweg ind i Østrig. Indtil for få måneder siden en af Europas skarpest bevogtede grænser kan nu forceres på cykel på en skovsti uden andre forhindring end terrænet.

Turen gik til Hainburg, en østrigsk borgby nogle kilometer længere oppe ad Donau. Vi havde hørt, at bageriet i byen ville sælge billigt brød denne fredag eftermiddag. Inden vi nåede Hainburg, gjorde vi holdt på et par spektakulære strande langs floden.

Blog Image

Ja, det er en flod. Med skønne strande lige til at bade eller slå smut fra.

Vi nåede Hainburg i tusmørket. Og rigtigt nok var brødet fra Naglreiter Bäckerei und Erlebnisrestaurant til halv pris og meget velsmagende. På vejen tilbage til Bratislava kørte vi ad den autoriserede Donau cykelsti, som passerer den nu nedlagte grænsestation, en ny betonbygning bygget for få år siden sikkert med støtte fra EU, som nu står tom her midt i Schengenland. Det gør godt at se funktionstømte grænsestationer - selvom man ikke kan lade være med at tænke på den skærpede grænsekontrol på EU's ydre poster.

  • Kommentarer(0)//blog.kulturtur.eu/#post11