kulturtur

kulturtur

Seværdige steder i Mellemeuropa

Pajštún

SlovakietOprettet af Lasse Kristensen man, marts 31, 2008 10:20:52

Torsdag mødtes jeg med en ven i landsbyen Stupava 20 km nord for Bratislava for at gå på tur i de Hvide Karpater, enden af Karpaterbjergkæden som den flader ud mod Nedre Østrig på grænsen mellem Mæhren og Slovakiet. Målet for udflugten var Bratislava, men undervejs passerede vi den fascinerende borgruin Pajštún.

Blog Image

Oprindelsen til Pajštún er ukendt, men sandsynligvis er der tale om et forsvarsanlæg i forbindelse med et af de første Paulinerklostre her på grænsen af det ungarske kongerige. Paulinerne var en munkeorden, som havde sit udspring i Ungarn i midten af det 13. århundrede med henvisning ikke til apostlen Paulus, men til den første eremit Skt. Paul af Thebes. Ordenen kendes således som ORDO SANCTI PAULI PRIMI EREMITAE (O.S.P.P.E.). Josef II opløste ordenen i det habsburgske rige med den store religionsreform i 1786. Så i dag findes paulinerne kun i Polen i klosteret Na Skałce udenfor Kraków og i Jasna Góra, hvor de råder over den berømte sorte Madonna ikon. En senere kulturtur værd.

Pajštún blev naturligvis beboet og forsvaret af adelsfamilier. Munkene har opdraget de adelige børn med åndelige værdier, mens greverne har sørget for beskyttelsen af ordenens materielle værdier. Borgen blev udvidet flere gange, mest kunstfærdigt under grevskabet Pállfy, som i midten af 1600-tallet også stod for den kostbare ombygning af borgen i Bratislava. Byggeriet i Pajštún blev overladt til en af de fremmeste italienske renæssancearkitekter, Filiberto Luchese. Desværre er der ikke meget tilbage af udsmykningen, men man ser stadig fem maskaroner - eller såkaldte grønne mænd - som har båret en i dag ødelagt udhængende erker. De grønne mænd har form som forvrængede ansigter, som sikkert skulle skræmme onde kræfter bort fra borgen. En af maskaronerne er faldet ned fra Pajštún for nylig, så man kan se den grønne mand lige i øjnene.

Blog Image

Øjne som har været vidne til meget. I 1644 besatte den svenske hær borgen under Tredivieårskrigen og året efter tog pesten en god del af resten af de overlevende. Pállfy beordrede ny renlighed og bemandede sine folk til at holde vagt på borgen nat som dag. Men det nyttede ikke mod indre farer. I midten af 1700-årene brændte borgen, og da Napoleons hær red forbi i 1809 var det nærmest kun et lager de efterlod som ruin.

Fra borgen er der en smuk udsigt til de skovdækkede Hvide Karpater og ind over det flade Nedre Østrig. I klart vejr kan man skimte Alperne i det fjerne. Og vandreturen gennem skoven var også skøn med duft af lys og forår gennem et let lag ny sne, et enkelt rådyr på flugt og tusinder af tudseæg ventende i vandhullerne. Det eneste problem var at jeg havde valgt at rejse på ferie med min kuffert, så den måtte også bæres hele vejen gennem skoven.

Blog Image

  • Kommentarer(0)//blog.kulturtur.eu/#post10