kulturtur

SvampeTjekkiet

Oprettet af Lasse Kristensen lør, oktober 17, 2009 22:56:55

I Tjekkiet er svampejagt en nationalsport. Nu er frosten kommet, men det har været et godt år. Karl Johan, der er en af de mest velsmagende rørhatte, hedder på folkemunde "den rigtige" (pravák). Vi samlede en stor kurvfuld i slutningen af august i en halvåben fyrreskov efter et grundigt regnskyl.

I Luxembourg er der næsten ingen, der samler svampe. Hvilket er til vores fordel. Vi mangler dog stadig at udpege de helt rigtige steder. Indtil videre er det kun blevet til et par enkelte boletus edulis og en hel masse tvivlsomme, men smukke og fristende som disse honningsvampe (?):Blog image

ÆblefestLuxembourg

Oprettet af Lasse Kristensen lør, oktober 17, 2009 21:59:10

Blog image

Når æblerne er modne, holdes der æblefester i Luxembourg. Fête aux pommes i Steinsel er en blandt mange æblefester, hvor grådige eller gavmilde besøgende selv kan deltage i årets høst.

Bæver i AlzetteLuxembourg

Oprettet af Lasse Kristensen tir, juli 28, 2009 14:37:52

Jeg er tilbage i Luxembourg og blev mødt af en glædelig overraskelse i skoven. I floden Alzette bor en bæver. Siden 1999 har det luxembourgske miljøministerium arbejdet på at få denne truede dyreart til at indvandre fra floderne i Belgien og Tyskland, og et enkelt bæverpar blev også sat ud i den nordelige del af landet ved Clervaux for nogle år siden. Nu er bæveren flyttet helt ind til byen. Knap seks kilometer op ad floden Alzette fra Luxembourg by bor bæveren i nærheden af den lave bro, som leder landevejen mod Itzig. Jeg har endnu ikke set om den har bygget dæmninger eller øer ved sin nye bopæl. Nu skriver jeg til miljøministeriet og spørger om de er bekendt med min nye nabo.

Blog image

Kanzem på SaarTyskland

Oprettet af Lasse Kristensen lør, august 02, 2008 10:20:17

Vinøen Kanzem på Saarfloden er en del af naturparken Saar-Hunsrück. Øen opstod mellem flodens ældre løb og den i 1987 anlagte kanal mellem Saarburg og Konz, hvor Saar løber sammen med Mosel. Landskabet er præget af et af de smukkeste vindyrkningsområder i Tyskland. Og langs denne fine cykelrute eller ad fredsommelige vandvej kan man få en fornemmelse af det gamle flodløb, før Saar blev reguleret til ukendelighed.

Det kan undre, at den direkte, naturlige vandvej fra stålværket i Völklingen ved Saarbrücken på Saars øvre del først blev forbundet med Mosel ad denne kanal i slutningen af 1980'erne. Allerede i 1853 havde franskmændene reguleret deres længste flodkanal mellem Marne og Rhinen. Og da Alsace-Lothringen blev tysk anlagdes kulkanalen fra Saar til den franske kanal. Dvs. at kullet, jernet og det færdige stålprodukt kunne sejles ad kanaler til Mosel, videre til Rhinen og endelig til partnervirksomhederne i Ruhrdistriktet eller udskibningshavnen i Rotterdam. Det satte for alvor gang i industriudviklingen i Lothringen og især i Saarland.

Saarland var som bekendt omstridt territorium helt indtil efter Anden Verdenskrig. Det her var den franske interessezone. Selv den pittoreske turistby, Saarburg, der var målet for vores udflugt, var med sædvanlig historisk ironi besat af af de tysktalende luxembourgske men pludselig med de franske allierede tropper, idet grev Siegfried af Luxembourg ifølge legenden havde ladet byens borg opføre i 900-tallet. Saarland blev først anerkendt som det 11. (vest)tyske Bundesland efter en folkeafstemning i 1957. Kulminerne var dog stadig under fransk forvaltning indtil slutningen af 1950'erne. I betragtning heraf er det måske ikke så sært, at en rent tysk vandvej på Saars nedre løb blev planeret i 1960'erne. På det tidspunkt foregik anlæget dog i nært samarbejde med de franske myndigheder gennem støtten fra Kul- og Stålunionen.

Opførslen af den to kilometer lange kanal omkring Kanzem var et af de største anlægsprojekter på Saars nedre løb. Med to store slusestationer stod det først færdigt i 1987, mens strækningen længere mod syd mellem Dillingen og Saarbrücken først var gennemført i 1999. Da var stålværket i Völklingen for længst lukket ned og allerede i 1995 erklæret kulturminde på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

I dag besejles Saars nedre løb derfor kun af nogle få transportskibe, og det meste andet er turistfart. Hvis man er til turistfart i endnu mindre skala, er det muligt at leje kanoer og besejle den nedlagte flodarm omkring Kanzem. Vi valgte at tage turen på cykel:

Blog image

LimpertsbergLuxembourg

Oprettet af Lasse Kristensen man, juni 16, 2008 22:06:50

I disse dage dufter det sødt og forførende i Luxembourg. Roserne blomstrer.

Blog Image

For omkring hundrede år siden var Luxembourg by - eller rettere bydelen Limpertsberg - kendt verden over for sine fine rosensorter. Da voldene faldt efter Luxembourgkrisen i 1867, og det som en del af Londontraktaten blev besluttet, at den preussiske hær skulle nedlægge og forlade de stærke fortifikationer byen bestod af, blev jorderne på Limpertsberg vest for bastionerne frigivet til opdyrkning. Her slog rosendyrkerne sig ned. Soupert & Notting, Ketten-brødrene, Gemen & Bourg var de mest kendte.

Blog Image

Roserne, der blev forædlet på Limpertsberg, fandt vej til kongers og kejseres haver over hele verden fra Rio de Janeiro til Skt. Petersborg og var fast element på de populære verdens-, industri- og landbrugsudstillinger. Den russiske zar sendte sågar en prins til Luxembourg for at studere rosedyrkningens ædle kunst. Og i 1925 var den luxembourgske rosenhave en af de store attraktioner på Art Deco-udstillingen i Paris.

I 1942 døde Jean-Constant Soupert, og det virker som om det luxembourgske roseneventyr sluttede med Verdenskrigen. I nyeste tid er der selvfølgelig flere entusiaster, der forsøger at genopvække traditionerne. Byens turistkontor har i samarbejde med nogen af dem udviklet en byvandring på Limpertsberg med roser som tema.

ArlonBelgien

Oprettet af Lasse Kristensen tor, juni 05, 2008 20:04:46

Den første søndag i hver måned er der loppemarked i den gamle by i Arlon, dvs. at alle de brolagte gader omkring den gamle borg i centrum er fyldt med gammelt og nyt, efterligninger og originaler, billigt og dyrt. Så måske man kan gøre et kup.Blog Image De fleste handlende taler luxembourgsk (Lëtzebuergesch), da provinsen fra middelalseren indtil 1839 hørte under hertugdømmet på den anden side af grænsen, og det igen er naboerne, der har pengene, hvis ikke den gode smag. Den regionale variant af dette sprog har været anerkendt i Vallonien siden 1990. Ellers kan man også komme frem med fransk eller lothringsk, som de taler på grænsen til Frankrig. Belgien er et stort herligt mellemeuropæisk rod!

UckangeFrankrig

Oprettet af Lasse Kristensen man, maj 19, 2008 20:46:45

Lidt syd for Thionville i Moselledépartementet har man bevaret og fredet en af Frankrigs mange forhenværende højovne til fremstilling af jern. I storhedstiden i 60erne og 70erne fandtes der 85 højovne i landet, i dag er der omkring 7 aktive tilbage. U4 hedder denne sidste af de fire højovne i Uckange, som smeltede jernmalm til den franske kerneindustri her i det nordlige Lorraine indtil 1991. U4 har været fredet som historisk mindesmærke siden 2001, men først sidste år åbnede parken, hvor tidligere stålarbejdere og aktive i borgerforeningen MECILOR (Mémoire et Culture Industrielle Lorraine) viser rundt og forklarer fremstillingsprocessen og fortæller om arbejdsforholdene dengang.

Blog Image

HollandNederlandene

Oprettet af Lasse Kristensen søn, maj 18, 2008 22:09:39

Den første forårstur på cykel gik til Holland, selvfølgelig for at se, dufte og fotografere tulipanmarkerne. Desværre glemte jeg kameraet i toget på hjemvejen, så billederne nedenfor er lånt andetsteds fra.

Første råd: Køb et topografisch fietskaart fra ANWB. Det er de bedste cykelkort i verden! Og ja, Holland er det bedste cykelland i verden. Vi var kun i Holland, den tættest befolkede del af Nederlandene og her er helt fladt, masser af cyklister og gode togforbindelser. ANWB-butikkerne findes i de fleste byer i Nederlandene. Kortenes topografiske oplysninger har mest historisk relevans, som f.eks. når man kan se, at man kører på gammel havbund en 4-5 meter under havoverfladen, for selve cykelfarten triller næsten af sig selv, og alle de ruter, vi fulgte, var fint afmærket i landskabet på brede ofte dobbeltrettede cykelstier.

Tulipanmani

Haarlem er byen, hvor tulipanmanien begyndte i 1600-årene. Importeret sandsynligvis fra det osmanniske rige tog blomsten datidens kapitalister og liebhavere med storm. Dengang var det de såkaldt brækkede tulipaner, som for første gang fik den kapitalistiske prismekanisme til at løbe løbsk. Et enkelt tulipanløg kunne koste mere end en håndværkers årsløn.

Blog Image

De flerfarvede tulipaner, som i virkeligheden var inficeret med en virus og kun ville have en ganske kort levetid, var de dyreste. Tulipanløgene blev dengang plantet enkeltvis, så blomsten kunne nydes i al sin skønhed. Læs mere om tulipanernes kulturhistorie her.

I dag er fremstillingen og forædlingen en industri, der ikke alene yder et ikke undseligt bidrag til Nederlandenes økonomi, men i høj grad også brander landet. Der er globalt set trods alt mere salg i tulipaner end i træsko og Goudaost. Mellem Haarlem og Leiden er hver kvadratmeter udnyttet til intensivt brug visse steder i væksthuse, men oftest på åbne marker. De flerfarvede og flerformede tulipanarter er i dag resultat af en mangeårig forædling, som præsenteres som ethvert andet salgsprodukt på et messeområde i Keukenhof, der i blomstringssæsonen fra midten af april til midten af maj, tiltrækker tusindvis af turister, som lader sig fotografere midt i det blomstrende farveorgie.

De Oase

Vi cyklede videre mod havet og klitterne. Større, stejlere og mere dramatiske end de jyske er de hollandske klitter et helt ørkenlandskab i sig selv, som er strengt fredet, fordi klitterne beskytter det lave inddæmmede indland og alle tulipanmarkerne bagved mod vestenvind og vejr. For enden af vejen Langeveiderslag findes en herlig oase fra 1970-erne.

Blog Image

Her fik vi en velfortjent stegt torksefilet med frites. Torsk hedder på nederlandsk kabeljauw, som straks fik os til at tænke på den portugisisk/galicisk/baskiske ret bacalhau, der laves af tørret og saltet torsk, oftest fra Nordnorge og sælges vidt og bredt blandt hjemlængtende portugisere i Luxembourg. Efter en kort søgning om ordets oprindelse, synes der at være enighed om en etymologisk forbindelse mellem Sydeuropa og Mellemeuropa for betegnelsen på denne for den katolske faste så vigtige spise. Gad vide hvorfor fisken hedder noget helt andet på de nordiske sprog? Det var trods alt nordmændene, der levede af eksporten engang. Jeg må se at få læst op på torskens kulturhistorie (Mark Kurlansky: Cod. A Biography of the Fish that Changed the World).

Leiden til 's-Gravenhage

Leiden er den ældste universitetsby i Nederlandene. Som Haarlem er det en handelsby fra kapitalismens barndom med handelshuse langs grachtene, samt vindmøller og pittoreske broer i hjertet af det gamle forsvarsanlæg. Umærkeligt fortsætter den tætte bebyggelse i uendelige forstæder af tæt og lavt byggeri. Kun få steder synes byplanlægningen at være løbet hollænderne af hænde. Det er udpræget harmonisk, grønt og altid med vand i nærheden. Vi overnattede hos en venlig hollænder i en indvandrerdomineret forstad, den grimmeste vi kunne finde, og snakkede om integration over en flaske rødvin. Retorisk kan problemer jo altid løses.

I 's-Gravenhage, der betyder grevens jagtmarkers by, mødte vi vores gode ven, en geograf, som viste os sin favoritby. I hollandsk sammenhæng er det en tilsnigelse at kalde den en by, for der faktisk tale om kongens og senere folkestyrets repræsentative forsøg i dag spædet op med de internationale organisationer og domstole. Jeg syntes hverken om den postmoderne skyline af ministerier og kontorlokaler eller om de endeløse middelklasseboliger fra alle de 20. århundredes årtier, ej heller synes de multikulturelle og halvsmarte cafébefængte nedslidte arbejderkvarterer at fungere optimalt, men byens store attraktion er dens beliggenhed ved den brede, hvide sandstrand. Om natten kan man kravle op på de høje klitter og kigge på stjernehimlen og køen af skibe, som venter på at sejle ind til containerhavnen i Rotterdam, midt i et af Europas tættest befolkede områder, det er god planlægning. Dvs. ikke alene planlægning, idet det også skyldes det tilfælde, at en af de vigtigste sektioner af Hitlers Atlantikwall skar midt igennem byen for ikke så forfærdelig længe siden.

Den Haag er en fredelig by, lidt doven på en varm forårsdag og måske også lidt kedelig af en hovedstad at være. Men sundt for livskvaliteten, hvilket åbenbart de fleste indbyggere i Benelux også mener, da det er den mest populære badeby på disse kanter. Og sild er som bekendt også sund, selvom de prøver at være rå som hotdogs. Velbekomme!

Blog Image