kulturtur

kulturtur

Seværdige steder i Mellemeuropa

Arlon

BelgienOprettet af Lasse Kristensen tor, juni 05, 2008 20:04:46

Den første søndag i hver måned er der loppemarked i den gamle by i Arlon, dvs. at alle de brolagte gader omkring den gamle borg i centrum er fyldt med gammelt og nyt, efterligninger og originaler, billigt og dyrt. Så måske man kan gøre et kup.Blog Image De fleste handlende taler luxembourgsk (Lëtzebuergesch), da provinsen fra middelalseren indtil 1839 hørte under hertugdømmet på den anden side af grænsen, og det igen er naboerne, der har pengene, hvis ikke den gode smag. Den regionale variant af dette sprog har været anerkendt i Vallonien siden 1990. Ellers kan man også komme frem med fransk eller lothringsk, som de taler på grænsen til Frankrig. Belgien er et stort herligt mellemeuropæisk rod!

  • Kommentarer(0)//blog.kulturtur.eu/#post15

Orval

BelgienOprettet af Lasse Kristensen lør, februar 02, 2008 19:55:26

Trappistøl

Orval er en øl. Det vidste vi før vi tog af sted. En stærk belgisk øl (6,2%), altså en god øl. Men Orval er en ganske speciel øl, viste det sig, nemlig en af de kun syv øl, som må bære betegnelsen trappistøl. Det er alle øl brygget på cistercienserklostre i Belgien og en enkelt i Holland. Ordet Trappe kommer fra det franske kloster i Normandiet, hvor abbeden efter Trediveårskrigen reformerede klosterlivet, så det igen stengt vendte tilbage til traditionen fra Sankt Benedikts regler, O.C.S.O. (Ordo Cisterciensis Strictioris Observantiae) eller altså trappister. Disse munke skulle, som Benedikt havde skrevet i sine regler, leve i fred, bede og arbejde.

Blog Image

Det med at bede har jeg ikke megen forstand på. Det kan man læse mere om hos Benedikt selv. Men en del af arbejdet består altså i at brygge øl. De øl, som bærer betegnelsen trappistøl, er således øl, som:

- er brygget på et trappistkloster

- er brygget af eller under kontrol af trappistmunke

- og sidst men ikke mindst, bryggeriets eventuelle overskud skal gå til velgørende formål og ingenlunde til profitmaksimering.

Det har været reglerne siden de ølbryggende klostre i 1997 stiftede The International Trappist Association. Det kan altså næppe være til skade også at smage de andre øl: Achel, Chimay, La Trappe, Rochefort, Westmalle og Westvleteren. Efter sigende findes der ét trappistkloster i Danmark ved Olsker på Bornholm, grundlagt i 1966 på husmandsstedet Myrendal med hjælp fra belgiske munke. De brygger desværre ikke profitfri øl, men lever af at binde bøger ind. Man lærer så meget nyt ved at tage på tur.

Tilbage til Orval eller Val d'or - 'dalen af guld' - som Mathilda af Toscana ifølge legenden skulle have udråbt den til, da en ørred kom op ad vandet med hendes tabte vielsesring i munden. Da vi var på besøg i dalen var skoven dækket af et fint nyt lag sne, himlen var frostklar, øllet velduftende og den nydelige lokalret floriflette, en kartoffelgratin med klostrets egen ost, var aldeles velsmagende. Efter måltidet i det pejsevarme herberg gik vi gennem klosteret. Så her kommer nogle træk af stedets historie.

Abbaye d'Orval

De første benediktinermunke slog sig ned i dalen i 1070, af ukendte årsager flyttede disse munke imidlertid væk efter blot 40 år. Klosterkirken blev indviet i 1124, men pga. stadige økonomiske vanskeligheder og bad cistercienserordenen i Cîteaux om hjælp. Grundlæggelsen af cistercienserklosteret i Orval var således tidsmæssigt sammenfaldende med og støttet af Sankt Bernards ekspansion af klosterbevægelsen til hele Mellemeuropa. Cisterciensermunkene blev på denne vis centrale i spredningen af viden og teknologi i middelalderens Europa. Ikke alene satte de gang i en omfattende landbrugsproduktion på de til klosteret hørende gårde, de såkaldte granges, de begyndte også en systematisk jernproduktion i nogle af Europas mest avancerede højovne. Cistercienserne i området mellem Meuse og Mosel floderne blev således kendt som de bedste jernarbejdere i Europa fra det 13. til det midten af det 18. århundrede. Med opfindelsen af højovnene blev det muligt at udvinde jern også af den forholdsvis fattige jernmalm, som findes på denne egn, og endda bruge den fosforholdige slagger som kunstgødning i landbruget. Grundlaget for det man senere med et dumt navn har kaldt for industrialiseringen.

Netop fordi klostrene var så rige, var de også ofte udsat for overgreb i løbet af de utallige krige mellem de europæiske herskere, især her i det skov- og jernrige grænseland mellem det franske og det tyske rige, for ikke at tale om de utallige arvefølgestridigheder om Nederlandene. Orval klarede sig imidlertid godt. For at gøre en lang historie kort. I midten af 1700-tallet var det det største kloster i riget og ved siden af middelalderkomplekset lod man opføre et nyt og moderne nyklassicistisk kloster. Men så brød revolutionen ud i Frankrig. De revolutionære brød sig ikke om den gamle munkeorden. Det nye såvel som det gamle kloster blev ødelagt og brændt i 1793. Munkene flygtede til Luxembourg.

I godt hundrede år var ruinerne udsat for almindeligt stenhuggeri og først sent i 1800-tallet begyndte idéen om en restaurering af klosteret. Romantikere dyrkede middelalderruinerne, mens mere politiske og solvente munke sørgede for at realisere et nyt klosterbyggeri. På ruinerne af 1700tals bygningerne rejste sig fra 1936 et nyt monumentalistisk, ja jeg fristes til at kalde det et fascistisk udseende, symmetrisk klosterkompleks med buegange og et triangulært vanspejl foran de pompøse trapper, som fører op til kirkeindgangen, der vogtes af en nærmest socialistisk realistisk Maria-skulptur. Her bor, beder og arbejder i dag, vel en knap 30 munke, gætter jeg på.

Blog Image

Det bedste ved Orval er derfor at efter man har nydt munkenes arbejde materialiseret i øl og ost, som en anden middelalderængstelig romantiker kan gå en langsom, fredfyldt og af fine informationstavler oplysende tur mellem de gamle klosterruiner og undre sig over, at de munke som levede og lever her efter Benedikts strikte regler, har været helt afgørende for industrialiseringen af Europa. Uden deres tålmodige arbejde og priviligerede vidensmonopol var det sandsynligvis ikke i vores del af verden, at man først trådte ind i den højt avancerede kapitalistiske jernalder, som vi stadig lever i. (Jeg læser for tiden Jared Diamond: Guns, Germs, and Steel). Uden munkenes højovne havde vi måske heller ikke haft hverken nyklassicisme, revolution eller pseudofascistisk arkitektur? Men det hører allerede under egne vage spekulationer.

En sidste oplevelse i Orval knytter an til den tjekkiske kulturhistorie, som jeg har dyrket for længe, og sikkert kommer til at dukke op utallige gange i denne blog. Midt i koret i middelalderruinen af klosterkirken står en sarkofag med resterne af Wenzel I, hertug af Luxembourg, født i Prag i 1337 og død i Luxembourg 1383. Han havde samme far som Karl IV, konge af Bøhmen, greve af Luxembourg, der blev valgt til tysk-romersk kejser i 1355 og ved samme lejlighed ophøjede Luxembourg til hertugdømme og gav titlen til sin troubadur-elskende halvbroder. Orval ligger i en provins i Belgien, som hedder Luxembourg, fordi den dengang var en del af hertugdømmet, Wenzel hviler altså i Orval.

  • Kommentarer(0)//blog.kulturtur.eu/#post2